Stine
Bødkers, har været en skikkelig og stræbsom enke, taget sig af mange børn og arbejdet
i roe- og kartoffelmarkerne, indtil sidste år da hun kvæstede sin hånd i et
damptærskeværk, siden da har hun drukket en del brændevin. Hun bliver hentet
for at blive smidt på Kassen, det vil hun ikke, hun skal sidde og flette kurve
og måtter sammen med en masse andre dag ud og dag ind. Hun har små sorte øjne
og beskidte hænder. Inspektøren er skræmmende, hård og ubarmhjertig (han spiser
fx en bøf i det private køkken, mens alle dem i Kassen bare skal have søbekål,
roer og kartofler, eller vælling og sild) man kan forstå på teksten at de
indsatte har stor respekt for ham, citat ” Der går da et ængsteligt sæt ned
gennem rækkerene. Og i det hans store Gud-Fader skikkelse viser sig i døren,
dukker alle de hoveder dybere ned over måtterne.” Stor og vældig, rolig, med en
ordentlig holdning. Fogeden, dengang var han den udøvende magt i byen, han var
den lokale politimyndighed. Han arresterer Stine for at slæbe hende på kassen.
Historien
fortæller meget om Kassen, men man når aldrig at følge Stine derinde, men der
er en ret grundig beskrivelse af hvordan der er først i historien. Historien
foregår i en lille by, Stines hjem. Inspektøren og Fogeden lyder rige, det er
Stine i hvert fald ikke. Der er selvfølgelig en social forskel på dem, det er
en vigtig detalje da dette er skrevet under det moderne gennembrud, det er
tiden efter romantikken, hvor man nærmest havde en passion for at få landet til
at se skønt ud, helt perfekt som i et eventyr. Under det moderne gennembrud
sørgede man for at skildre at det ikke var så perfekt i Danmark. Det Moderne
Gennembrud 1870 - 1890, men som sagt forgår historien i 1880'erne. Handlingen
udspiller sig om eftermiddagen. Den strækker sig kun over den eftermiddag.
Kompositionen
i historien er liniær, dvs det kører bare ud i et, man hører ikke noget om at
Stine slipper væk fra Kassen på noget tidspunkt, hvis hun var sluppet ud havde
det muligvis været cirkulær, starter og slutter samme sted.
Forfatteren
har skrevet historien som en objektiv fortæller, han fortæller det hele ud fra
hvordan han ser det, man kan sige at han ikke er indblandet i det, han kigger
bare på. Der er kun en ydre synsvinkel på, forfatteren er ikke inde og beskrive
hvordan de forskellige tænker helt specifikt.
Positionen
for teksten er bagud syn, man oplever det ikke samtidig med handlingen. Tonen i
historien er neutral, men lidt medlidende.
Fremstillingsformen
er meget beskrivende, alting bliver sådan set sat på standby mens han beskriver
miljøet og nogle få personer. Der er også en smule dialog imellem Fogeden og
Stine Bødkers. Der er også lidt replik/kommentar fra forfatteren. Han refererer
jo også en smule. Teksten indeholder faktisk intet billedsprog.
Ordene
i teksten er ret gammeldags, der er en del ord som man ikke umiddelbart ville
bruge i dag.
Der
er nogle lange sætninger i teksten, ordene er en smule negativt ladet.
Ordklasserne er meget ligeligt fordelt i teksten. Der er heller ingen
ufuldstændige sætninger i teksten.
Menneske
synet i teksten er nok ret nedladende, dem der er en del af overklassen ser meget
ned på dem der er under dem selv. Fx Fogeden, for ham er Stine ikke særlig
meget værd. Samfundet var dengang alt andet end perfekt, der var stor skel
mellem rig og fattig. Tekstens betydning, handler om hvordan Stine bliver
behandlet. Man kunne nok finde en mere human måde at hente hende på. Kassen
blev sikkert oprettet med gode intentioner, men man kunne forbedre
livsvilkårene betragteligt bare ved at variere deres arbejde og kost en smule.
Deborah
Ingen kommentarer:
Send en kommentar